Norlys Case
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern.
Som en del af arbejdet med at styrke deres Security Operations Center (SOC) ønskede Norlys at skabe et community event, der både kunne give flere indblik i den defensive side af cybersikkerhed, skabe synlighed omkring deres SOC og komme i kontakt med potentielle nye medarbejdere til teamet.
Udfordringen
Hvordan giver man flere mennesker indblik i arbejdet bag cybersikkerheden og samtidig tiltrækker nye talenter?
Når snakken går på cybersikkerhed, handler det ofte om hacking, phishing og pas nu på med at trykke på de farlige ukendte links.
Derfor ønskede Norlys at vise, hvordan analytikere og sikkerhedsspecialister arbejder med at opdage og håndtere cybertrusler i praksis.
Samtidig havde de et ønske om at møde mennesker med interesse for cybersikkerhed og skabe relationer til potentielle kandidater, der på sigt kunne blive en del af Norlys SOC.
“Alle snakker om cyber. Men ikke ret mange taler om de mennesker, der sidder og forsvarer virksomhederne hver eneste dag. Den dagsorden vil vi gerne være med til at ændre på,” fortæller Cecilie Berggreen, Manager, Norlys SOC.
Løsningen
Målet var at skabe et arrangement, hvor deltagerne kunne få et realistisk og hands-on indblik i at arbejde med cybersikkerhed.
De ønskede, at arrangementets deltagere skulle prøve kræfter med en realistisk cyberhændelse på SagaLabs’ cyber range, der afspejler nogle af de udfordringer, som Norlys’ analytikere møder i deres daglige arbejde.
“Vi ville gerne samle profiler med skills og passion for cyber sikkerhed til et community event. Det behøvede ikke være folk med ti års erfaring. Det vigtigste var, at de havde lyst til at lære og engagere sig.”
Interessen viste sig hurtigt at være stor. Allerede få dage efter lanceringen af community eventet havde mere end 50 personer meldt deres interesse for arrangementet.
Community Eventet
På dagen blev deltagerne introduceret til Norlys SOC og fik mulighed for at arbejde med et realistisk Blue Team scenarie udviklet af SagaLabs. Undervejs arbejdede de med analyse,
samarbejde og problemløsning, mens instruktører fra SagaLabs stod klar til at hjælpe og guide deltagerne gennem øvelsen.
Der var samtidig god tid til at stille spørgsmål, sparre med medarbejderne fra Norlys og høre mere om deres erfaringer fra hverdagen i et SOC.
“Vi satte scenen med nogle simple regler. Vi skulle være nysgerrige, hjælpe hinanden og have energi. Det skabte en virkelig god stemning. Det var en fed blanding af seriøsitet, faglighed, humor og gode vibes, som virkelig gjorde det nemt for folk at engagere sig,” fortæller Cecilie Berggreen.
Samarbejdet
Allerede fra den indledende dialog til gennemførelsen af arrangementet oplevede Norlys samarbejdet med SagaLabs som professionelt og velfungerende.
“Fra første kontakt til vi stod med det færdige arrangement, der kørte det bare. Det var topprofessionelt hele vejen igennem. De var gode til at læse rummet, få folk engageret, men samtidig sikre, at alle kom godt i gang. Det fungerede virkelig godt.”
Instruktørerne spillede samtidig en vigtig rolle i at sikre, at deltagerne fik mest muligt ud af dagen.forståelse.
Resultatet
Fra community event til 7 skarpe kandidater
Arrangementet gav Norlys mulighed for at vise deres SOC frem for profiler. Samtidig skabte dagen nye relationer til mennesker med interesse for cyberområdet, og flere deltagere valgte efterfølgende at tage kontakt til Norlys.
“Jeg modtog syv ansøgninger på baggrund af eventet, og flere af kandidaterne var profiler, som vi har fundet interessante,” fortæller Cecilie Berggreen.
Det fik Norlys ud af eventet
Mere end 50 tilmeldinger på få dage
Øget synlighed omkring Norlys SOC og deres arbejde med cybersikkerhed
Direkte kontakt til cyber-profilermed interesse for cyberområdet
Syv ansøgninger modtaget direkte som følge af arrangementet
Styrket positionering i cybermiljøet
Øget intern stolthed blandt medarbejderne i SO
Mere end et enkelt arrangement
Intentionen med arrangementet gik også på at få flere mennesker til at få øjnene op for cybersikkerhed som fagområde og vise, at der er mange forskellige veje ind i branchen.
“Hvis vi kan inspirere nogen til at få interesse for cybersikkerhed, så betragter vi det som en succes. For branchen har brug for mange forskellige kompetencer og personligheder.”
Arrangementet havde også en positiv effekt internt. Medarbejderne i Norlys SOC fik mulighed for at fortælle om deres arbejde, dele deres erfaringer og vise, hvad de arbejder med til daglig.
“Det har givet en mærkbar værdi både på kort og langt sigt. Og vi har for alvor fået øjnene op for, at hvis vi vil tiltrække passionerede profiler, skal vi finde nye måder at møde dem på.”
Derfor blev eventet et bevis på, at der foreligger en reel værdi for både virksomheden, deltagerne og cybermiljøet i at samle mennesker fysisk omkring realistiske scenarier og faglige oplevelser.